Interiør

Halmhuse giver en bred vifte af muligheder af både indvendige og udvendige designmuligheder. Halmvægges tykkelse gør det muligt at integrere nicher, indhak, relieffer og andre tredimensionelle udsmykninger. Kun fantasien sætter grænser. I væggene kan der fx laves en hyggelig boghylde, en niche til statuetter eller lysestager. Ved gulvplan kan der fx integreres en bænk, og tredimensionelle mønstre kan erstatte malerier. Væggene får derved et levende og organisk udtryk.

Gennem det forrige århundrede er interiørdesign ofte kommet til kun at handle om møbler, malerier og tapet-farver. EcoCocon tilbyder et langt bredere spektrum af muligheder. Væggens udtryk handler ikke kun om farve, men også tekstur, ruhed, nuance, bøjninger, fremspring og fordybninger. Lofter, gulve og trapper kan også tjene som legeplads for interiøret.

Ny teknologi gør det muligt at kombinere gamle traditionelle lergulve med olie, pigmentering og voks, hvilket fx kan resultere i et moderne, luksuriøst, marmorlignende udseende. Vægge der behandles med hvidt eller brunligt ler behøver ingen maling; men er i sig selv et smukt design-element. Dybe vindueskarme er ikke kun dekorative, men kan også fungere som en hyggelig siddeplads, eller til at udstille og indramme diverse genstande.

På billederne er kun anvendt miljøvenlige produkter såsom lerpuds, shellak-sæbe, vandglas, naturlige pigmenter og økomaling.
Derudover tilbyder vi en række usædvanlige materialer. Et af dem er hvid lerpuds. Denne puds er dekorativ i sig selv, og behøver derfor ikke at blive malet over. For kunder der ønsker en variation i den hvide farve, er det nemt at opnå enhver diskret pastel nuance. Lerpudsede vægge kan dekoreres med mosaiker, reliefer, sgrafitto og andre skulpturelle tilføjelser. Dette fleksible materiale åbner op for en bred vifte af overflader – fra naturlige jordfarver og bløde farver til luksuriøst udseende, marmor-lignende, og ru overflader.