Tekniske data for halmelementer

EcoCocon halmelementer er er i princippet en sandwichkonstruktion, hvilket indenfor byggeri er kendetegnet ved stor styrke og god materiale-økonomi. EcoCocons halmelement-teknologi er unik og uovertruffen på verdensplan. Ved produktion af halmelementer anvendes kun strå med en fugtighed på maksimum 15%. Ved fremstilling af elementer opretholdes en kompression på 100-120 kg/m3, hvilket bevarer den multi-direktionelle halmstruktur og medfører endnu bedre isoleringsevne. Ved hjælp af specielle mekanismer bliver overskydende halm afskåret præcist med en meget jævn overflade til følge. Hermed halveres mængden af lerpuds, sammenlignet med andre typer elementer eller stråtækte overflader. EcoCocon halmelementer kan pudses med EcoCocons egen lerpuds.

Ecococon_product_4_base_DK Ecococon_product_1_external_DK
Ecococon_product_2_internal_DK Ecococon_product_3_roof_DK

En særlig fordel ved EcoCocon halmelementer er montage-hastigheden. Der kan, alt efter graden af forberedelse, installeres ca. 100 m2 vægareal pr dag med 4 mand. Grundet det specielle design kan elementerne monteres uden brug af specialværktøj eller maskiner. Elementerne er forholdsvist lette (20-200 kg) og kan håndteres manuelt, hvilket mindsker omkostninger til kran.

Anvendelse af EcoCocons halmelementer gør det muligt at undgå kuldebroer, da halmelementerne ved montage slutter helt tæt sammen. På denne måde er det muligt at opnå en særlig tæthed i strukturen. EcoCocon halmelementer kan anvendes både i ét-plans- samt etage-byggeri. EcoCocon halmelementer udgør ydermere bygningens bærende konstruktion. Halmelementerne imødegår alle krav fx til tryk, brand, isoleringsevne og holdbarhed. Standard elementer på 2,8×0,8×0,4 m er altid på lager. Special-elementer (overliggere, søjler, hjørneelementer, triangulære elementer) produceres enkeltvis ved modtagelse af dokumentation på præcis Jeres byggeprojekt. Halmelementerne fremstilles og leveres efter udarbejdelse og accept af tilbud.

 

Saulės gojus skydai copy-1

Download the PDF file .